* I nærheden af 10.000 mediearbejdere ventes at blive akkrediteret til VM i Qatar. Foruden journalister og fotografer dækker antallet også over kameramænd, lydmænd og andre mediefunktioner.
* Alle VM-akkrediterede journalister, fotografer og lignende har skrevet under på, at de ikke må filme eller tage billeder af offentlige og private grunde og bygninger, medmindre der er tale om VM-relaterede steder som træningsbaner, stadioner og fanzoner samt udvalgte seværdigheder i Qatar.
* Qatar ligger nummer 119 ud af 180 lande på Press Freedom Index, der rangerer pressefrihed i verdens lande. Indekset baseres blandt andet på medieuafhængighed, censurregler og antallet af anholdelser og drab på journalister. Danmark ligger nummer to på indekset, mens Nordkorea ligger sidst.
* I Qatar må medier ikke publicere kritiske historier, uden at landets autoritære styre udtaler sig i artiklen. Derved kan styret de facto lægge en historie ned ved ikke at vende tilbage med en kommentar til en historie.
* I november sidste år blev to norske journalister tilbageholdt i halvandet døgn i Qatar for ulovlig indtrængning på privat grund, da de var på reportagetur i VM-værtslandet. Sagen fik stor bevågenhed, og nordmændene blev sendt hjem til Norge uden deres udstyr. I 2015 blev BBC-journalister anholdt med samme begrundelse, mens de var i færd med at lave kritiske historier om migrantarbejdernes forhold i Qatar.
Kilder: Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Qatars VM-organisation, Press Freedom Index, Craig LaMay og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde