Qatars VM-værter: Kritikken af os har været ondsindet
Qatar er blevet udsat for kritik, siden ørkenstaten blev valgt til VM-vært. Nu tager lokal leder til genmæle.
Kritikken af Qatar som vært for fodbold-VM i 2022 har været "ondsindet og uberettiget".
Det mener Nasser Al-Khater, der er assisterende generalsekretær for den lokale komité, som holder tilsyn med planlægningen og gennemførelsen af VM-slutrunden.
- Vi har svaret vores kritikere igennem lang tid, hvilket har taget hårdt på lokalbefolkningen og de lokale medier.
- Vi har modtaget megen kritik, og jeg vil kalde den ondsindet og uberettiget, siger Nasser Al-Khater i forbindelse med en fodboldkonference mandag i Doha.
Qatar har været under heftig international kritik siden 2010, hvor ørkenstaten blev valgt til VM-vært.
I begyndelsen blev der spekuleret i, om Qatar havde betalt sig til værtskabet, og senere er kritikken gået på arbejdsforholdene til landets mere end to millioner gæstearbejdere.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty har blandt andet kritiseret den kommende VM-vært.
Qatar tager dog også enkelte skridt fremad. Om kort tid ventes det, at landet gør en ende på det såkaldte Kafala-system, der gør det svært for gæstearbejdere at skifte job og rejse ud af landet.
Derudover vil internationale fagforeninger fra årsskiftet få mulighed for at besigtige arbejdsforholdene på landets stadionbyggerier.
- Jeg synes, det er på tide, at kritikerne begynder at lytte til os. Jeg tror, de vil indse, at Qatar måske ikke er så dum en idé, siger Nasser Al-Khater.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker