En gammel bekendt vender fra den kommende sæson tilbage til den engelske Premier League efter 15 års fravær.
Queens Park Rangers, som også kaldes QPR, sikrede lørdag oprykningen en runde før afslutningen på sæsonen, da holdet vandt 2-0 ude over Watford.
Adel Taarabt og Tommy Smith scorede målene i kampens sidste kvarter, og sejren betyder, at QPR slutter som nummer et i den næstbedste række.
London-klubben Queens Park Rangers spillede fra 1983 til 1996 i den bedste engelske fodboldrække.
Siden var holdet helt nede og vende tre sæsoner i den tredjebedste række. QPR's bedste resultat nogensinde i den bedste række er andenpladsen i 1976.
Der er dog et muligt benspænd for oprykningen. QPR og klubbens formand, Gianni Paladini, er under anklage for at have forbrudt sig mod det engelske fodboldforbunds (FA) regler i forbindelse med købet af den argentinske spiller Alejandro Faurlin.
Hvis QPR bliver fundet skyldig i anklagerne, risikerer klubben at blive fratrukket et ukendt antal point. /ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker