Alt var lagt til rette for, at en gammel kending mandag skulle blive sikker på at vende tilbage til Premier League fra den kommende sæson.
London-klubben Queens Park Rangers, også kaldet QPR, måtte ganske vist nøjes med 1-1 hjemme mod Hull, men en anden af oprykningskandidaterne, Norwich, så ud til at snuble hjemme mod Derby.
I sidste minut af den kamp scorede Simeon Jackson imidlertid sit tredje mål for Norwich i hjemmekampen mod Derby, som blev besejret 3-2.
Var kampen endt uafgjort, ville Queens Park Rangers være rykket op trods det uafgjorte resultat mod Hull.
Wayne Routledge scorede for hjemmeholdet efter ni minutter, men Hulls indskiftede David Amoo udlignede 10 minutter før tid og var således med til at ødelægge festen.
Queens Park Rangers topper den næstbedste række med 85 point med to runder tilbage. Norwich er med 80 point på andenpladsen, der også giver direkte oprykning.
Cardiff ligger nummer tre med 79 point og kan således i teorien indhente Queens Park Rangers, hvis målscore dog også er 13 mål bedre end Cardiffs.
Queens Park Rangers var fra 1983 og frem til nedrykningen i 1996 en fast del af den bedste engelske fodboldrække. Tre gange i denne periode blev holdet nummer fem.
Undervejs i de 15 år uden for Premier League har Queens Park Rangers også været nede og vende i den tredjebedste række, hvor holdet spillede i tre sæsoner fra 2001 til 2004. /ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde