Quaade tæt på triumf: Ærgerligt at tabe med et sekund
Lørdagens enkeltstart i Post Danmark Rundt fandt sin vinder med mindst mulig margin.
Ét sølle sekund skilte vinderen fra andenpladsen, og set med danske briller var det ekstra ærgerligt.
Det var nemlig danske Rasmus Quaade (Team Trefor-Blue Water), der måtte tage til takke med andenpladsen, og det irriterede naturligt Quaade selv.
- Det er super ærgerligt at tabe, og så især kun med et sekund. Jeg synes selv, jeg kørte mit bedste, selvom disse korte enkeltstarter ikke er mit speciale. Havde den været 20 kilometer længere, så ville det være perfekt, siger han om den godt 15 kilometer lange 5. etape.
Og den danske enkeltstartsspecialist havde heller ikke nogen god mavefornemmelse, da han sad ude på ruten, selvom benene var gode.
- Jeg følte ikke, at jeg var god nok til at vinde. Jeg har kørt så mange enkeltstarter, så jeg ved ofte, hvilket niveau, der skal til, og det følte jeg ikke helt, at jeg havde, siger han.
På førstepladsen af lørdagens 5. etape fik Astana-rytteren Alexey Lutsenko presset sig ind foran Rasmus Quaade. Danske Christopher Juul Jensen (Tinkoff-Saxo) blev treer på etapen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker