Quarterback fra Kansas modtager hæder før Super Bowl
Patrick Mahomes fra Kansas City Chiefs blev natten til fredag kåret til årets MVP. (Arkivfoto). Foto: Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix
Patrick Mahomes er årets MVP i den amerikanske fodboldliga NFL efter en sæson med rekordmange kastede yards.
For anden gang i karrieren er quarterbacken Patrick Mahomes kåret til den mest værdifulde i NFL.
Den 27-årige Kansas City Chiefs-spiller modtog prisen som årets MVP natten til fredag - tre døgn før årets Super Bowl, hvor Mahomes og holdkammeraterne møder Philadelphia Eagles.
Det er tredje gang inden for de seneste fire sæsoner, at Patrick Mahomes har ført sit hold frem til finalen i NFL.
På vejen mod dette års Super Bowl har han sat rekord for flest kastede yards. Hele 5614 yards er det blevet til. Den hidtidige rekord på 5562 yards fra 2011 tilhørte Drew Brees.
Med til historien hører, at Patrick Mahomes sideløbende har kæmpet med en ankelskade.
Patrick Mahomes blev første gang hædret som den mest værdifulde spiller i NFL i 2018-sæsonen.
I den efterfølgende sæson vandt han sin hidtil eneste Super Bowl, da Kansas City Chiefs slog San Francisco 49ers.
Kansas var også i finalen i 2020-sæsonen, hvor Mahomes og co. tabte til Tampa Bay Buccaneers.
Dette års Super Bowl spilles natten til mandag i Phoenix med kampstart klokken 00.30 dansk tid.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker