Quarterback udgår med brækket ben for NFL-titelbejlere
Oakland Raiders' quarterback Derek Carr brækkede lægbenet i en tackling, da holdet fra Californien slog Indianapolis Colts. (Arkivfoto). Foto: AP/Chris O'meara
AP/Chris O'meara
Oakland Raiders må undvære quarterback Derek Carr i resten af NFL-sæsonen efter en hård tackling.
Oakland Raiders har gjort det fremragende i denne sæson i NFL med 12 sejre i 15 kampe.
Natten til søndag blev Indianapolis Colts nedlagt med 33-25, men sejren blev dyr for det fremadstormende mandskab fra Oakland, der er efterladt med et stort problem i det kommende slutspil.
Holdets quarterback Derek Carr måtte udgå i fjerde quarter med et brækket lægben efter en tackling fra gæsternes linebacker Trent Cole.
Oakland-træner Jack Del Rio vurderer, at holdet må undvære quarterbacken i slutspillet.
- Det var en god sejr, men et hårdt slag for os at vores quarterback røg ned på den måde.
- Holdet må finde en måde at komme videre på. Vi må hjælpe hans efterfølger så godt, vi kan, siger træneren.
Derek Carr var ikke den eneste quarterback i NFL, der brækkede lægbenet natten til søndag.
Få timer tidligere måtte Tennessee Titans' Marcus Mariota udgå i et nederlag på 17-38 til Jacksonville Jaguars.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker