Quick-Step ser bort fra Mørkøv til Tour de France
Cykelrytteren Michael Mørkøv kørte senest Tour de France i 2016. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Scanpix/Nils Meilvang
Michael Mørkøv er ikke blandt de otte ryttere, der skal køre Tour de France for Quick-Step.
Tre belgiere, en hollænder, en franskmand, en colombianer, en luxembourger og en argentiner. Men ingen danskere.
Sådan ser Quick-Steps mandskab ud i årets Tour de France.
Det står klart, efter at holdet tirsdag på Twitter satte navne på de otte ryttere, der skal udgøre det belgiske hold i det tre uger lange etapeløb. Her er der ikke blevet plads til Michael Mørkøv.
33-årige Mørkøv kørte senest Tour de France i 2016. Sidste år blev han til sin store skuffelse vraget til Katushas Tour-mandskab.
Tidligere i 2018 var han med i etapeløbet Giro d'Italia, hvor han hjalp sprinteren Elia Viviani til flere sejre.
Mens holdet har set bort fra Mørkøv, er der til gengæld blevet plads til ryttere som Fernando Gaviria, Philippe Gilbert, Niki Terpstra og Julian Alaphilippe.
Modsat tidligere må cykelholdene kun tage otte ryttere med til løbet i Frankrig.
Forleden måtte veteranen Lars Bak fra Lotto Soudal også se sig vraget til Touren for første gang i otte år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde