Quintana napper samlet sejr i italiensk etapeløb
Nairo Quintana, tirsdag efter syvende og sidste etape i San Benedetto del Tronto. Foto: Daniel Dal Zennaro/Ansa/POLFOTO
Daniel Dal Zennaro/Ansa/POLFOTO
Nairo Quintana vandt samlet i Tirreno-Adriatico, mens Fabian Cancellara vandt den afsluttende enkeltstart.
Movistar-rytteren Nairo Quintana, der er en del af favoritfeltet til årets Tour de France, tog tirsdag den samlede sejr i det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico.
Colombianeren førte sammenlagt inden den afsluttende enkeltstart på 10 kilometer, og da den var overstået, havde han et forspring på 18 sekunder ned til hollænderen Bauke Mollema (Trek) på andenpladsen.
En anden colombianer, Rigoberto Uran (Etixx-Quick Step), tog løbets samlede tredjeplads, mens Tinkoff-Saxos spanske stjernerytter Alberto Contador tog femtepladsen 39 sekunder efter vinderen.
Den schweiziske enkeltstartsspecialist Fabian Cancellara (Trek) vandt den afsluttende enkeltstart og viste dermed god form fem dage inden endagsklassikeren Milano-San Remo.
Den danske Tinkoff-Saxo-rytter Christopher Juul-Jensen sluttede som nummer 13 på etapen, 30 sekunder efter Cancellara.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned