Rabbits vinder basketpokalen efter stort comeback
De hundredvis af Svendborg Rabbits-fans, der søndag havde taget turen til pokalfinale i Forum Horsens, vil formentlig sent glemme den kamp, de blev vidner til.
For ikke blot sikrede sydfynboerne sig pokaltitlen, de leverede tilmed et comeback af gigantiske dimensioner på vejen mod 87-84-sejren over de evige rivaler Bakken Bears.
Foran næsten 2000 tilskuere var Bakken foran med hele 23 point, da kampen var halvvejs overstået.
Men aarhusianerne kollapsede totalt i kampens anden halvdel og smed sejren væk mod kaninerne, der viste imponerende moral.
Det lignede en klar Bears-sejr i første halvleg, hvor kæmpen Chris Christoffersen og et par velspillende amerikanere skabte et solidt forspring.
Da lignede det klubbens 10. pokalsejr i historien, hvilket ville have været rekord, men det kom til at gå helt anderledes.
Ikke mindst takket være den amerikanske storspiller Johnell Smith åd Rabbits mundfuld for mundfuld af forspringet.
Smith lavede 35 point og blev klar topscorer på en dag, der endte som en sydfynsk fest.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned