Racerkører er lagt i kunstig koma efter dødsulykke
Franskmanden Anthoine Hubert mistede livet i en voldsom ulykke på Spa-banen i Belgien i sidste weekend. Også Juan Manuel Correa var involveret i ulykken. Foto: Remko De Waal/Ritzau Scanpix
Remko De Waal/Ritzau Scanpix
Efter at være blevet overført til et hospital i London er racerkører Juan Manuel Correa lagt i kunstig koma.
Racerkøreren Juan Manuel Correa er lagt i kunstig koma efter en tragisk ulykke på Spa-banen i et Formel 2-løb i sidste uge.
Det oplyser Correas forældre, Juan Carlos og Maria Correa, i en udtalelse, hvor det tilføjes, at den 20-årige kører har fået konstateret Acute Respiratory Distress Syndrome - på dansk akut lungesvigt.
Ulykken på Spa-banen kostede den 22-årige franskmand Anthoine Hubert livet, og flere andre var involveret.
Efterfølgende meddelte Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) i et opslag på Facebook, at Correa blev behandlet på et hospital i Liege, og at hans tilstand var stabil.
I ulykken brækkede den ecuadoriansk-amerikanske kører begge ben og pådrog sig en rygmarvsskade.
Han gennemgik søndag en fire timer lang operation og blev tirsdag overført til et hospital i London. Det er her, han er blevet lagt i kunstig koma.
- Da han ankom til London, fik han diagnosen akut lungesvigt. Det er en skade, der betragtes som almindelig i et højhastighedsuheld som dette.
- Vi er sikre på, at vores søn vil overraske os, som han altid gør med sin fantastiske fightervilje og styrke, og at han vil komme sig fuldt ud, skriver forældrene.
Correas tilstand beskrives som "kritisk, men stabil".
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker