Racerkører overlever voldsom ulykke i historisk løb
Ryan Newmans bil blev tippet rundt og ramt af andre biler i et uhyggelig uheld natten til tirsdag dansk tid i racerløbet Daytona 500. Foto: Peter Casey/Ritzau ScanpixPeter Casey/Ritzau Scanpix
Ryan Newman har pådraget sig alvorlige, men ikke livstruende skader efter en voldsom ulykke i Daytona 500.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Racerkøreren Ryan Newman overlever en uhyggelig ulykke i det kendte amerikanske racerløb Daytona 500, der blev kørt natten til tirsdag dansk tid.
I en pressemeddelelse fra løbsarrangøren Nascar natten til tirsdag står der, at motorkøreren Ryan Newman bliver behandlet på Halifax Medical Center og har pådraget sig meget alvorlige, men ikke livstruende skader.
Det skriver det amerikanske medie NBC News.
Ryan Newman var førende i løbet på sidste omgang, da bilen blev skubbet ind i racerbanens barriere og kom på tværs af banen. Bilen væltede rundt på taget og blev ramt af en anden bil, inden den kurede over målstregen på taget.
Hele Mustang-bilens indre bur, der er designet til at beskytte kørernes hoved, var ødelagt.
Annonce
Denny Hamlin udnyttede ulykken og tog i stedet sejren i det ikoniske løb.
Køreren, der ramte Newman anden gang, Corey Lajoie, var meget bekymret efter ulykken.
- Jeg håber, at Newman er okay. Det er det værst tænkelige scenarie, og jeg kunne ikke køre nogen steder hen end ind i røgen, skriver Corey Lajoie på Twitter.
Løbet Daytona 500 køres i byen Daytona Beach i Florida på banen Daytona International Speedway.
Det bliver betegnet som det største og vigtigste løb i Nascar-serien og har den største præmiesum af alle løbene. Det er samtidigt sæsonens første løb i serien.
Løbet er blevet kørt siden 1961 og ses af op mod 20 millioner tv-seere hvert år.
En af dem var i år USA's præsident, Donald Trump, der giver sin støtte til Ryan Newman på Twitter.
- Jeg beder for Ryan Newman. En stor og modig Nascar-kører, skriver Donald Trump.
I Nascar-serien kører man i lukkede standardvogne i modsætning til Indycar-serien, der indeholder det andet store løb Indy 500, hvor der nøjagtigt som i Formel 1 køres i åbne biler.
Ryan Newman blev straks efter den voldsomme ulykke hastet af sted med ambulance. Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau ScanpixMark J. Rebilas/Ritzau Scanpix
Dang I hope Newman is ok. That is worst case scenerio and I had nowhere to go but smoke.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet