Racisme koster Ukraine VM-kamp for tomme tribuner
Når Ukraines fodboldlandshold i 2016 spiller sin første hjemmekamp i kvalifikationen frem mod VM i Rusland i 2018, bliver der meget stille på stadion.
Kampen skal nemlig spilles uden tilskuere, har det internationale fodboldforbunds (Fifa) appeludvalg endeligt besluttet.
Ukraines fodboldforbund havde appelleret beslutningen, som oprindeligt blev truffet i september af Fifas disciplinærkomité.
Årsagen til de tomme tribuner er, at dele af Ukraines fans opførte sig racistisk og diskriminerende under VM-kvalifikationskampen den 6. september mod San Marino i Lviv.
Under kampen, som Ukraine vandt 9-0, forfulgte fansene den mørke Ukraine-spiller Edmar, der er født i Brasilien.
Ukraine har derudover fået forbud mod at spille i Arena Lviv i den næste VM-kvalifikation.
Det ukrainske fodboldforbund skal desuden betale en bøde på 45.000 schweizerfranc, cirka 273.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde