Racistiske fans tvinger Dinamo Zagreb til at lukke stadion
Næste europæiske kamp på Maksimir Stadion kommer Dinamo Zagreb til at spille for tomme tribuner, har Uefa besluttet. (Arkivfoto) Foto: Borut Zivulovic/Reuters
Borut Zivulovic/Reuters
Racistisk opførsel blandt fans betyder, at Dinamo Zagreb straffes med stadionlukning i næste europæiske kamp.
Den kroatiske fodboldklub Dinamo Zagreb er blevet beordret til at spille sin næste europæiske hjemmebanekamp for tomme tribuner.
Som følge af racistisk opførsel blandt Dinamo Zagrebs fans har Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) således besluttet, at klubben skal holde sit stadion lukket under næste europæiske kamp på Maksimir Stadion.
Det oplyser Uefa mandag.
Dinamo Zagreb fører den kroatiske liga med 17 point. Dermed vil stadionlukningen formentlig finde sted i juli, hvor klubben skal spille kvalifikationskamp til Champions League.
Den racistiske opførsel fandt ifølge Uefa sted under ottendedelsfinalen i Europa League 14. marts mellem Benfica og Dinamo Zagreb. Kampen endte med en 3-0-sejr til Benfica, og portugiserne gik videre med samlet 3-1.
De kroatiske mestre er desuden blevet pålagt en bøde på 20.000 euro - cirka 150.000 kroner - for deres fans racistiske opførsel. Samtidig skal klubben betale yderligere 47.000 euro, fordi fans kastede med fyrværkeri og andre genstande, ligesom de blokerede trapper på Maksimir Stadion.
Tidligere er Dinamo Zagreb blevet tildelt en bøde på 33.000 euro af Uefa for en lignende hændelse under en kamp mod tjekkiske Viktoria Plzen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde