Radamel Falcao griner af de mange transferrygter
Atletico Madrid-angriberen Radamel Falcao bliver konstant sat i forbindelse med Europas allerstørste klubber.
Senest er Atleticos topscorer blev rygtet til AS Monaco, der netop er rykket op i den bedste franske fodboldrække.
- Jeg kender ikke noget som helst til det, og det eneste, jeg har fokuseret på de seneste uger, er Atletico, siger Falcao ifølge AFP forud for fredagens finale i den spanske pokalturnering mod Real Madrid.
- Hvis man skal tro på alt, hvad der bliver skrevet, så har jeg allerede skrevet under med halvdelen af klubberne i Europa: Manchester United, Chelsea og Real Madrid, siger colombianeren, der har scoret 28 ligamål i denne sæson.
- For et år siden før vores Europa League-finale mod Athletic Bilbao sagde folk, at jeg ville forlade klubben, fordi den ikke havde råd til at holde på mig.
- Jeg kan kun slå fast, at jeg har en kontrakt med Atletico, og alt andet er spekulation, fastslår angriberen.
Radamel Falcao, der er på kontrakt i Madrid-klubben frem til 2016, har efterhånden vist sine evner som målscorer gennem flere sæsoner. I sidste sæson bidrog angriberen med 24 ligamål for Atlético Madrid i Primera Division.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned