Rådgiver: Bendtner har fået spændende tilbud
Nicklas Bendtner er i øjeblikket på jagt efter en ny arbejdsgiver, efter at angriberens kontrakt denne sommer udløber i Arsenal.
Ifølge Bendtners rådgiver, Elisa Lykke, har den 26-årige modtaget flere spændende tilbud.
- Det nærmer sig, at vi kan melde noget ud. Det skrider langsomt fremad, og vi har fået nogle spændende tilbud, siger Elisa Lykke til tipsbladet.dk.
- Vi er i en meget privilegeret situation med Nicklas, for mange er bekendt med hans kvaliteter.
- Det er dog vigtigt at understrege, at vi også er tålmodige, og derfor vil vi heller ikke sætte en dato på. Men selvfølgelig er det også i Nicklas' interesse, at det kommer på plads så tidligt som muligt, siger rådgiveren.
Ekstra Bladet skriver torsdag, at de tyske klubber Stuttgart og Eintracht Frankfurt skulle være interesserede i danskeren. Interessen er dog ikke blevet bekræftet af de to bundesligaklubber.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker