Den manglende udtagelse til fodboldlandsholdets EM-kvalifikationskamp mod Norge i Parken den 6. september kommer ikke til at gå upåvirket hen for den i øjeblikket degraderede anfører, Christian Poulsen.
Det mener Liverpool-spillerens rådgiver, Jørn Bonnesen.
- Han er jo et følsomt menneske, så jeg er da ikke i tvivl om, at det vil påvirke ham. Men det er der ikke noget at gøre ved. Der er truffet en beslutning, som Christian ikke kan lave om på. Sådan er det, siger Jørn Bonnesen.
Landstræner Morten Olsen udtog torsdag de første 18 spillere til kampen mod Norge.
Morten Olsen meddelte samtidig, at Christian Poulsen ikke kommer i betragtning til en af de resterende pladser.
Jørn Bonnesen minder om, at der ikke er tale om en permanent forbigåelse, men at den manglende udtagelse skyldes Christian Poulsens manglende udsigt til spilletid hos Liverpool.
- Christian bliver jo ikke en dårligere fodboldspiller af, at han ikke er udtaget til denne landskamp, siger han.
Rådgiveren er optimistisk med hensyn til at finde en klub til Christian Poulsen, inden transfervinduet smækker i om en uges tid.
- Det arbejder vi meget intenst på og håber på og tror på, siger Jørn Bonnesen.
Et skifte hjem til Danmark ligger ikke i kortene, men det kan blive et skifte til en klub uden for England.
- Christian er åben over for de muligheder, hvor han kan komme til at spille permanent. Det behøver ikke nødvendigvis være i England, siger Jørn Bonnesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker