Radioshack: Fränk fik en hammer i hovedet
Foto: Stephane Mahe /Scanpix
Stephane Mahe /Scanpix
Den positive dopingtest under Tour de France kommer som et chok for Fränk Schleck.
Det fortæller cykelholdet Radioshack-Nissans pressetalsmand, Philippe Maertens, som tirsdag aften holdt pressemøde ved cykelholdets hotel i den franske by Pau.
- Hvad tror I? Det var som at få en hammer i hovedet for ham. Fränk aner ikke, hvor stoffet kommer fra, siger Philippe Maertens.
Fränk Schleck afleverede den 14. juli en urinprøve under Tour de France, som viste sig at indeholde det vanddrivende og ulovlige stof xipamid.
Fränk Schleck var tirsdag en tur på politistationen, men ifølge Philippe Maertens skete det efter eget ønske.
- Det var Fränk selv, der ønskede at tage til politistationen. Han blev ikke arresteret, for det var der ingen grund til, siger pressetalsmanden.
Radioshack-Nissan har trukket luxembourgeren ud af løbet. Holdet har besluttet at køre videre i Touren.
Ud over de imagemæssige skader er Fränk Schlecks farvel også et problem for Radioshack-Nissan på den sportslige front.
- Vi var i gang med en god Tour og lå nummer et i holdkonkurrencen. Uden Fränk Schleck bliver det sværere, siger Philippe Maertens.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker