Radioshack sætter Fränk Schleck på gaden
Den luxembourgske cykelstjerne Fränk Schleck har ingen fremtid på sit hold Radioshack-Leopard Trek, når hans dopingkarantæne udløber om 10 dage.
Det meddeler holdet i en pressemeddelelse torsdag.
- Eftersom afslutningen på Fränk Schlecks udelukkelse nærmer sig, har Leopard og partnere vurderet situationen med henblik på en mulig forlængelse med Fränk Schleck.
- Efter brede og objektive overvejelser har Leopard besluttet ikke at forlænge samarbejdet mellem Fränk Schleck og Radioshack-Leopard Trek, skriver cykelholdet i en pressemeddelelse.
Fränk Schleck, der tidligere kørte for Bjarne Riis' hold, fik et års karantæne for at have afleveret en positiv dopingprøve under sidste års Tour de France.
Dommen trådte i kraft den 14. juli, så den 33-årige toprytter er klar til at genindtræde i cykelsporten om 10 dage, men tiden på Radioshack er altså snart overstået.
Schleck blev testet positiv for stoffet xipamid efter 13. etape på sidste års Tour. På det tidspunkt lå han samlet nummer 12.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde