Radwanska falder sammen og ryger ud i Miami Open
Agnieszka Radwanska er ude af Miami Open efter nederlag til Timea Bacsinszky i tre sæt.
Det startede lovende for tredjeseedede Agnieszka Radwanska i ottendedelsfinalen ved Miami Open mod Timea Bacsinszky, men den polske favorits spil faldt sammen.
Efter godt to timers tennis måtte Radwanska pakke sin taske og forlade Miami Open med et nederlag på 6-2, 4-6, 2-6 til den 19.-seedede schweizer.
I et ensidigt første sæt sad den polske verdenstoer tungt på spillet, og med to servegennembrud tog Radwanska let sættet med 6-2.
Timea Bacsinszky, der er nummer 20 på verdensranglisten, var langt fra det niveau, hun viste i de to spilleres hidtil eneste opgør i en Fed Cup-kamp i 2015, hvor schweizeren lammetævede Radwanska med 6-1, 6-1.
Ikke en eneste breakbold formåede Bacsinszky at tilspille sig i første sæt, og det lignede en sikker polsk sejr lige om hjørnet.
Men fra starten af andet sæt tippede vægtskålen. Radwanska manglede tyngde i slagene, og Bacsinszky tog styring i duellerne.
Efter to schweiziske servegennembrud kunne Bacsinszky serve sættet hjem, men et tabt serveparti betød, at sættet blev vundet med 6-4.
Radwanska nåede ikke få styr på sit spil igen, inden hun blev brudt i tredje sæts første parti, og polakken fandt aldrig rytme i sit spil igen.
Et nyt tabt serveparti gav schweizeren muligheden for at serve kampen hjem, og den mulighed forspildte Bacsinszky ikke.
Hun møder nu enten Simona Halep eller Heather Watson i kvartfinalen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker