Radwanska videre trods øm skulder
Foto: Cameron Spencer /Scanpix
Cameron Spencer /Scanpix
Den store overraskelse ved US Open mangler stadig at ramme grand slam-turneringen, og tirsdag gjorde andenseedede polske Agnieszka Radwanska kort proces, da hun spillede sig videre til anden runde.
Polakken vandt på 54 minutter med cifrene 6-1, 6-1 over russiske Nina Bratjikova, der rangerer som nummer 91 i verden.
Og 23-årige Radwanska vandt med skulderen bundet ind.
- Den har det nogle gange værre, men lige nu føles den bedre, siger polakken ifølge Reuters.
- Det er altid svært, når jeg spiller kampe, eller jeg bare træner og ikke skubber ret hårdt på.
Radwanska har aldrig været længere i US Open end til ottendedelsfinalerne, og denne gang er presset på hendes ømme skuldre tilmed større end tidligere. Hun kom nemlig hele vejen til semifinalen ved årets Wimbledon og er nummer to på verdensranglisten.
- Jeg prøver ikke at tænke på presset. Jeg gør bare mit bedste. Jeg har ikke mange point fra sidste år, som skal forsvares. Det er i det mindste en god ting, siger Radwanska.
Også den tidligere verdensetter Ana Ivanovic fra Serbien gik tirsdag videre ved US Open, da hun vandt 6-3, 6-2 over den 17-årige ukrainer Elina Svitolina.
Caroline Wozniacki spiller over midnat dansk tid ved turneringen i New York.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned