Rædselsfuldt!
Nykøbing FC-keeper Rasmus Kurek kunne ikke stille noget op ved de to Næsby-scoringer, der afgjorde kampen på Odense Atletik Stadion. Foto: Polfoto: Martin Lehmann
Polfoto: Martin Lehmann
"Bjørnebanden" skuffede kolossalt ved at tabe 0-2 på udebane til bundholdet Næsby.
Nykøbing FC fik ikke revancheret sidste uges nederlag til Fremad Amager, da falstringerne tabte fredagens opgør på Odense Atletik Stadion, hvor hjemmeholdet Næsby vandt 2-0 efter samme stilling ved pausen.
Gæsterne virkede specielt i første halvleg fraværende. Det fynske bundhold satte sig på opgøret og scorede i løbet af fem minutter de to mål, der skulle afgøre forestillingen.
Kasper Høst bragte Næsby foran på langskud efter godt et kvarter, og få minutter senere fik Mikkel Ørbech plads til at øge til 2-0. Nykøbing FC var aldeles bomlamme i offensiven og skabte reelt ikke en chance i de første 45 minutter.
Det blev bedre efter pausen, hvor Nicky Bertelsen allerede efter tre minutter havde en stor mulighed for at reducere, men angriberen var ikke skarp - heller ikke i en lignende situation midt i halvlegen.
Nykøbing FC overtog mere og mere af spillet i slutfasen, hvor Næsby virkede trætte, men der kom intet ud af hverken halve eller hele chancer.
Lasse Brandt Hansen fik debut i startopstillingen som kantspiller, men heller ikke han kunne gøre en forskel på en aften, hvor "bjørnene" ramte et skuffende bundniveau.
Trods nederlaget beholder Nykøbing FC tredjepladsen i 2. division - men risikerer i løbet af weekenden at få både Dalum og Marienlyst på pointomgangshøjde.
Læs mere om kampen mod Næsby i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker