Rafael Benitez om Lampards fremtid: Det er privat
Foto: Toby Melville /Scanpix
Toby Melville /Scanpix
Chelsea-manager Rafael Benitez har ikke meget at sige om Frank Lampards fremtid i London-klubben.
Den 34-årige midtbanespiller har kontraktudløb i sommeren 2013, men har udtalt, at han ønsker at spille fodbold to-tre år endnu.
- Fra min position er det meget enkelt. Det er en privat sag mellem Frank og klubben, siger Benitez ifølge AFP.
Lampard har spillet i Chelsea i 11 år.
- Han er en spiller, som er på kontrakt med Chelsea. Det er det. Han er en god spiller, og vi forsøger at få det bedste ud af ham, lyder det fra Benitez.
Tidligere på måneden sagde Lampard følgende:
- Intet er blevet sagt. Samtaler om en etårig forlængelse, en toårig forlængelse, de eksisterer ikke. Bolden er på Chelsea banehalvdel.
- Uanset hvad, så har jeg haft en fantastisk tid i Chelsea. Måske varer ting ikke for evigt. Selvom jeg gerne vil det modsatte, skal du være stor nok til at indse, hvordan situationen ser ud.
Lampard er for nylig vendt tilbage fra en længere skade, men midtbanespilleren har generelt kæmpet med at få spilletid på det seneste.
190 mål har Lampard scoret for Chelsea, hvilket placerer ham på tredjepladsen på alle tiders topscorerliste i klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde