Rafael Nadal tager første skridt mod 13. titel i Paris
En koncentreret Rafael Nadal har indlagt jagten på endnu en titel i hans favorit grand slam-turnering. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Rafael Nadal fik modstand, men behøvede ikke at folde hele repertoiret ud i første runde af French Open.
Uden større problemer er gruskongen Rafael Nadal klar til anden runde af grand slam-turneringen French Open, som han har vundet 12 gange tidligere.
I første runde vandt han over hviderusseren Egor Gerasimov med 6-4, 6-4, 6-2 i løbet af to timer.
Hviderusseren ydede ellers hæderlig modstand, men ikke nok til for alvor at gøre kampen spændende. Blot en enkelt gang lykkedes det at bryde Nadals serv, mens spanieren selv udnyttede samtlige sine fem breakbolde i opgøret.
Den spanske storfavorit har vundet turneringen på det røde grus i Paris de seneste tre år, men han må nøjes med at være seedet som nummer to i turneringen efter Novak Djokovic.
Mens Nadal vandt de første to sæt uden nævneværdige problemer, nåede han kortvarigt at være bagud i tredje sæt.
Her formåede Gerasimov at bryde Nadal og komme foran 2-0, men det var blot for, at Nadal svarede tilbage omgående.
Ved stillingen 2-2 måtte Gerasimov også tage en medicinsk timeout for at få behandlet sin ankel. Efterfølgende kæmpede han videre, men var ikke lige så bevægelig og kunne ikke forhindre den spanske overmagt i at vinde endnu et sæt og dermed kampen.
Med en turneringssejr i French Open kan Nadal komme på omgangshøjde med Roger Federer, der har vundet 20 grand slam-turneringer.
Også det norske tennishåb Casper Ruud er videre til anden runde. Verdensranglistens nummer 25 vandt sikkert 6-1, 6-3, 6-1 over japaneren Yuichi Sugita.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned