Rafael Nadal varsler snarligt comeback efter fodskade
Rafael Nadal har ikke spillet meget siden French Open. (Arkivfoto) Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
I december forventer Rafael Nadal at spille en tenniskamp igen. Det sker som opvarmning til Australian Open.
Rafael Nadal har ikke ligefrem haft travlt med at spille turneringer, siden Novak Djokovic i maj slog ham ud af French Open i semifinalen.
Nu varsler den spanske tennisstjerne dog et snarligt comeback.
Han har således tænkt sig at varme op til Australian Open ved at spille to turneringer.
- Min plan er at spille i Abu Dhabi i december og i en turnering mere inden Australian Open. Det er mit mål. Vi arbejder hårdt for at få det til at ske, siger Rafael Nadal ifølge Reuters.
Spanieren har døjet med en skade i foden, og da han senest var på banen i en turnering i USA i august, blev han slået ud i sin anden kamp. Siden da har han ikke været i kamp.
- Skaden i min fod skal stadig være lidt bedre, men jeg træner allerede næsten halvanden time hver dag, så det er positivt.
- Nogle dage er bedre end andre, men jeg har efterhånden flere positive dage end negative. Jeg er på rette spor, siger Nadal.
I august meddelte Nadal, at skaden betød, han var færdig med at spille i 2021, men det tyder altså på, at han lige nøjagtig får en enkelt turnering mere på cv'et.
Turneringen i Abu Dhabi er en opvisningsturnering og ikke en del af ATP Touren.
Han sigter mod succes i Australian Open, hvor han vandt i 2009. Siden da har han tabt fire finaler i Melbourne.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker