Rajko Lekic skal score mål i 2. division
Den tidligere landsholdsangriber Rajko Lekic skal i resten af efteråret spille for FC Roskilde i 2. division øst.
Det fortæller spilleren, som senest optrådte sporadisk for Lyngby, da klubben i foråret rykkede ud af Superligaen. Herefter blev han løst fra kontrakten.
- De kom med nogle konkrete tilbud meget hurtigt efter, vi havde snakket sammen, og jeg havde nået et punkt, hvor der skulle træffes en beslutning, og så blev det FC Roskilde.
- Jeg har lavet en aftale med dem resten af efterårssæsonen, siger Rajko Lekic til bold.dk.
31-årige Rajko Lekic, som tidligere har optrådt for blandt andre OB, Esbjerg, Silkeborg og flere udenlandske klubber, var skadet det meste af foråret.
Han håber at kunne vende tilbage til en større klub, hvis han gør det godt for FC Roskilde.
- Det er ingen hemmelighed, at min ambition er til mere end 2. division, og jeg mener også, at jeg let vil kunne spille med i Superligaen.
- Men i og med jeg ikke har spillet kampe i mange måneder, så det ikke så godt ud. Det er derfor, jeg nu tager et skridt ned for forhåbentlig at tage et skridt eller to op til vinter, siger han.
FC Roskilde ligger nummer tre i 2. division øst.
Rajko Lekic fik i marts 2010 sin første og hidtil eneste optræden for det danske A-landshold.
Det skete, da han afløste Nicklas Bendtner i den sidste halve time i en venskabskamp ude mod Østrig.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker