Ramos efter historisk Real-titel: En helt særlig dag
Real Madrid har med sin sejr i VM for klubhold vundet sine seneste 22 kampe.
Det spanske storhold Real Madrid skrev lørdag endnu et stykke historie, da klubben for første gang vandt VM for klubhold med sejren over San Lorenzo fra Argentina.
Forsvarskrumtappen Sergio Ramos bragte spanierne på vinderkurs med sin scoring til 1-0 i første halvleg, inden Gareth Bale kort efter pausen scorede til slutresultatet 2-0.
Selvom klub-VM prestigemæssigt rangerer noget lavere end Champions League og den hjemlige liga, så er Ramos svært begejstret for, at det lykkedes Real Madrid at hente endnu en titel hjem til den spanske hovedstad.
- Det er en meget speciel dag for alle i Real Madrid. Det er resultatet af vores arbejde den foregående sæson. Det er derfor, vi er her. Vi har taget en titel, som vi i årevis ikke har vundet. Det er en særlig dag for mig, Real Madrid og for min familie, lyder det fra Ramos ifølge den spanske avis El Mundo.
Real Madrid-træner Carlo Ancelotti roser sit mandskab, der nu har vundet imponerende 22 kampe i træk.
- Vi fortjente at vinde titlen. Vi kan kalde os det bedste hold i verden lige nu, konstaterer italieneren.
Real Madrid har tidligere vundet Intercontinental Cup, der var forgængeren til det nuværende VM for klubhold.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub