Randers afregner i feriepengesagen
På dagen, hvor superligaklubben Randers fik penge i kassen for at sælge sin topscorer Ronni Schwartz til franske Guingamp, blev klubben fra Kronjylland enig med Spillerforeningen om et forlig i den såkaldte feriepengesag.
Det skriver Spillerforeningen i en pressemeddelelse.
- Som andre klubber har vi arbejdet hårdt for at komme i mål med et forlig i denne uheldige sag. Randers FC er nu på plads med en aftale med Spillerforeningen, således at vi nu kan kigge fremad, siger Randers' direktør, Jacob Nielsen.
Hos Spillerforeningen har man i den seneste tid haft succes med at lave aftaler med flere klubber i de øverste danske rækker, og med det seneste forlig er man et skridt nærmere på at afslutte de sidste sager.
- Randers FCs efterbetaling af feriegodtgørelse og pension er nu på plads, hvilket vi og spillerne selvfølgelig er meget tilfredse med. Dialogen med Jacob Nielsen har været professionel og løsningsorienteret, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland.
Afregningen af feriegodtgørelse, pension, renter og bod sker på baggrund af en kendelse fra Fodboldens Voldgiftsret den 11. september 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker