Randers-assistent: Vi burde have lukket kampen

Foto: Bo Amstrup /Scanpix

Randers FC var lørdag aften meget tæt på at besejre lokalrivalerne fra AGF i Superligaen. Men en udligning til 2-2 i overtiden fra aarhusianernes side spolerede festen i Randers.

Offentliggjort Sidst opdateret

Randers' normale cheftræner, Colin Todd, var rendt ind i en karantæne. Derfor stod assistenttræner Thomas Thomasberg med ansvaret.

Han ærgrer sig gevaldigt over, at hans spillere ikke havde held med at lukke kampen i tide.

- Det er meget ærgerligt, at vi ikke formåede at lukke kampen, og at vi gav dem så mange muligheder. Vi gav et dumt frispark væk i overtiden, som så gav dem en udligning. Der skulle vi have været klogere og have lukket kampen.

- Vi scorede jo to rigtigt flotte mål, og vi stod med tre point i hånden langt ind i overtiden. Så jeg er meget træt af, at vi ikke holdt hjem, siger Thomas Thomasberg.

Han har tidligere stået i cheftrænerrollen hos et superligamandskab, og Thomasberg var da også lidt ekstra spændt op til kampen mod AGF.

- Der var lidt ekstra kriller i maven - især omkring udskiftninger og peptalken i pausen. Men langt hen ad vejen havde Colin og jeg jo forberedt os i fællesskab.

Jeg er mest af alt træt af, at vi ikke fik de tre point, som vi fortjente, siger den tidligere FC Midtjylland-cheftræner.

I næste runde er Colin Todd tilbage ved roret, når Randers FC skal på besøg hos FC Midtjylland i Herning.

/ritzau/