Randers-boss: Colin Todd har løftet klubben
Den tidligere engelske landsholdsspiller Colin Todd blev tilbage i 2007 ansat som træner i Randers FC. Dengang løb ansættelsen i halvandet år, og sidste sommer vendte englænderen så tilbage til superligaklubben.
Søndag stod han i spidsen for Randers for 100. gang i Superligaen, da det blev til 1-1 mod FC Nordsjælland.
- Da han kom til klubben i første omgang, kom han med en helt anden stil, end vi havde været vant til. Han satte et andet niveau på træningsbanen, og stillede nye krav til både spillerne og klubben, siger sportschef Peter Christiansen.
- Det har været lidt det samme, da han kom igen sidste sommer. Han kommer med sin tilgang til spillet, og det er meget positivt, at hans energi og hans visioner smitter så meget af i hele klubben.
Sportschefen nåede et halvt år som spiller under Todd, hvorefter han gik over til en rolle som chefscout i klubben.
- Han passer godt ind i forhold til det, vi gerne vil i Randers. Det vigtigste er det kravbillede han har, og den måde han leder vores spillergruppe, siger Christiansen.
- Sammenligner man med de trænere, der er uddannet af DBU, har han en anden tilgang til tingene, og det passer bare rigtig godt ind i Randers. Han ser internationalt på det, og det har løftet klubben og spillerne.
Todd selv har i tiden i Danmark set en udvikling i Superligaen, der nu er den tætteste i mange år.
- Kigger man på holdene i denne sæson, kontra de øvrige sæsoner, hvor jeg har været her, så er Superligaen blevet endnu tættere. Jeg har aldrig oplevet en Superliga så tæt som den, vi ser i denne sæson, siger Todd.
- Det er et udtryk for, at der er rigtig mange konkurrencedygtige hold. Der er ingen dårlige hold i denne liga.
64-årige Todd har tidligere i karrieren stået i spidsen for blandt andre Bolton og Derby.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde