Randers-cheftræner ændrer fokus efter svær periode
Randers FCs cheftræner, Thomas Thomasberg, har fået lidt at tænke over. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers har med nederlaget på 0-2 til Esbjerg søndag lukket syv mål ind i de sidste tre kampe.
Randers led søndag eftermiddag sæsonens femte nederlag, da kronjyderne tabte med 0-2 hjemme mod Esbjerg.
Randers er nu uden sejr i fire superligakampe i træk, og holdet har i alt lukket syv mål ind i de tre seneste af dem.
Derfor mener Randers-cheftræner, Thomas Thomasberg, at det nu er tid til at tænke på defensiven frem for offensiven.
- Vi skal tilbage til basis rent defensivt. Det er ikke holdbart at skulle lave tre mål for at vinde kampene.
- Vi kan godt arbejde endnu mere på det offensive, men lige nu handler det om at lukke tæt, siger Thomas Thomasberg.
Han lægger ikke skjul på, at defensiven gennem de sidste tre-fire kampe har været for dårlig.
- Vi har desværre lukket lidt for mange mål ind på det seneste. Hvis vi holder nullet eller blot lukker et enkelt mål ind, kan vi begynde at få sejre igen.
Defensiven skal blandt andet styrkes ved at blive mere kompakt, mener Randers-træneren.
- Vi skal rykke tættere sammen, så vi bliver svære at skabe noget imod. Esbjerg vadede ikke i chancer, men de skabte for meget de første 25 minutter, siger Thomas Thomasberg.
Han giver udtryk for, at stammen på holdet er på plads, men han er klar på at lave ændringer, hvis det er, hvad der skal til, for at han og holdet begynder at vinde igen.
- Nu handler det om, at vi skal hive os selv op. Vi skal have troen og tilliden til hinanden frem igen. Der skal jeg se, hvem der er klar til at yde den indsats i de kommende træninger.
Randers vil formentlig næppe have noget imod, at den eftertragtede sejr kommer i hus allerede i næste spillerunde.
Her gælder det et opgør mod rivalen fra Aarhus, AGF.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned