Randers FC henter angriber i Silkeborg
Randers FC forstærker sig frem mod den kommende superligasæson med angriberen Martin Svensson.
Den 23-årige offensivspiller rykkede i foråret ud af Superligaen med Silkeborg, men får nu mulighed for at fortsætte i landets bedste fodboldrække.
- Det er et kæmpeskridt for mig at skifte til Randers FC og stadig have muligheden for at spille i Superligaen.
- Og det endda på et hold, der netop har haft en fremragende sæson som nummer tre. Jeg er glad og er stolt over både mig selv, og at Randers FC tror på mig, siger Martin Svensson i en pressemeddelelse.
Randers-træner Colin Todd er også tilfreds med, at det er lykkedes at hente angriberen, der har kontraktudløb i Silkeborg denne sommer.
- Martin er et stor talent, som vi har kunnet følge på allernærmeste hold i Superligaen.
- Han skal som alle andre kæmpe for en startplads, men han vil samtidig også lægge pres på de øvrige spillere, så de yder optimalt hver gang, både til træning og i kamp, og det er sundt for en trup, siger Todd.
Martin Svensson, der har fået en toårig kontrakt i sin nye klub, har spillet 122 førsteholdskampe for Silkeborg og scoret 15 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde