Randers FC henter målscorer i georgisk topklub
Venstrekanten Saba Lobjanidze skifter til Randers fra Dinamo Tbilisi efter et år med mange scoringer.
Randers FC har hentet en målfarlig venstrekant i jagten på succes i den kommende sæson.
Det drejer sig om georgieren Saba Lobjanidze, der scorede 18 mål i den forgangne sæson i hjemlandet.
I foråret nettede den 22-årige georgier otte gange for storklubben Dinamo Tbilisi. I efteråret blev det til ti scoringer, mens Lobjanidze var udlejet til Chikura.
Randers-direktør Michael Gravgaard har store forventninger til den nye mand.
- Han har nogle af de kreative kompetencer, som vi har manglet i det offensive spil. Han har fart, og så har han bevist, at han kan score mål - og også nogle frække af slagsen, siger Gravgaard i en pressemeddelelse.
- Han skal selvfølgelig bruge lidt tid på at vænne sig til de nye omgivelser og en ny liga. Men det er en spiller, der gerne fra start skal ind og kunne gøre en forskel, for han har altså været brandvarm det seneste år i den georgiske liga, fortsætter direktøren.
Saba Lobjanidze har skrevet under på en kontrakt af tre års varighed.
Randers FC indleder den kommende sæson i Superligaen 15. juli på udebane mod Sønderjyske.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde