Randers FC henter svensk målmand i Nijmegen
Fodboldklubben Randers FC får svensk islæt i målet i den kommende sæson.
Klubben har hentet den 24-årige svenske målmand Karl-Johan Johnsson, som i sidste sæson var med til at rykke ud af Æresdivisionen i Holland med NEC Nijmegen.
- Jeg kender ikke meget til dansk fodbold, men har hørt meget godt om Superligaen, så jeg ser frem til at prøve de nye udfordringer, et ligaskifte giver.
- Jeg har fået et godt forhåndsindtryk af Randers FC, og er allerede imponeret over de omgivelser, faciliteter og stadion, som klubben har, siger Karl-Johan Johnsson i en pressemeddelelse.
Målmanden, der har opnået en enkelt A-landskamp, skal i Randers FC duellere mod Peter Friis Jensen om pladsen som førstevalg.
Randers FC har holdt øje med Karl-Johan Johnsson gennem noget tid.
- Det er en keeper, som vi allerede for nogle år tilbage havde et godt øje til, mens han repræsenterede sin tidligere klub Halmstad og Sverige på deres U21-landshold.
- Kalle er en ambitiøs fyr, der har værdifuld erfaring med sig fra klub- og landsholdsfodbold, og ikke mindst fra en svær og udfordrende sidste sæson i Holland, siger sportschef Peter Christiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde