Randers FC møder Viborg uden Christian Keller
Randers FC er atter uden klubbens tidligere anfører Christian Keller, når det gælder mødet med Viborg søndag.
Randers FC tager søndag imod Viborg FF i Alka Superligaen, og det bliver endnu en gang uden den tidligere anfører Christian Keller i truppen.
Randers har spillet de to seneste kampe uden Keller efter det trekantdrama, der har fyldt medierne i den seneste tid, og mod Viborg figurerer Keller ikke i cheftræner Colin Todds trup, som blev offentliggjort lørdag.
Efter at Keller har indledt et forhold til holdkammeraten Jonas Borrings fraseparerede kone, har ingen af de to spillere optrådt for Randers, og situationen har givet massiv medieomtale.
Jonas Borring er officielt på en form for orlov, og han er heller ikke med mod Viborg, hvor Randers også må undvære Erik Marxen, da venstrebacken sidder over med karantæne.
Randers' administrerende direktør, Michael Gravgaard, har tidligere meldt ud, at Randers FC har lukket ned i forhold til at tale offentligt om situationen omkring Christian Keller og Jonas Borring.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned