Randers FC sælger Simon Tibbling til norsk klub
Simon Tibbling nåede 40 kampe i alle turneringer for Randers FC (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter godt et år i Randers FC skifter midtbanespilleren Simon Tibbling videre til norske Sarpsborg 08.
Den svenske midtbanespiller Simon Tibbling forlader Randers FC og Superligaen.
27-årige Tibbling rykker således videre til den norske klub Sarpsborg 08, bekræfter Randers FC fredag på sin hjemmeside.
Ifølge klubben er der tale om et salg af den tidligere Brøndby-profil, der fik 40 kampe i sidste sæson, men ikke havde været på banen i denne sæson.
Randers-direktør, Søren Pedersen, ønsker svenskeren held og lykke i fremtiden.
- Vi har været rigtig glade for at have Simon Tibbling i Randers FC. Han er topprofessionel og en god fyr. Klubben og især vores unge spillere har nydt godt af hans erfaring.
- Simon ønsker dog mere spilletid, end hvad han i øjeblikket har udsigt til her i Randers FC. Det er derfor glædeligt, at vi har kunne nå til enighed om et permanent skifte til Sarpsborg, hvor han forhåbentlig kan få en masse spilletid og spilleglæde.
Tibbling spillede fra 2017 til 2020 i alt 109 kampe for Brøndby IF, inden han blev solgt til hollandske Emmen. Her spillede han et år og rykkede videre til Randers FC.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker