Randers FC satser på at have sportschef parat før nytår
Bestyrelsesformand Svend Lynge Jørgensen fortæller, at Randers FC nærmer sig en aftale med en ny sportschef.
Randers FC regner med at have en ny sportschef på plads inden for de næste 48 timer.
Bestyrelsesformand Svend Lynge Jørgensen er kommet på hårdt arbejde, efter at sportsdirektør Peter Christiansen og senest administrerende direktør Hans-Peter Rasmussen er stoppet i superligaklubben.
- Der er to roller, der skal udfyldes nu. Men det er ikke sikkert, at det varer så længe, før omverdenen ved, hvem der bliver ny sportschef, siger Svend Lynge Jørgensen til Randers Amtsavis.
- Det ville være rart, hvis det lykkes for os at få ansat en sportschef, inden transfervinduet åbner, siger formanden.
Da transfervinduet åbner 1. januar tyder meget på, at klubben er meget tæt på at have Peter Christiansens afløser klar.
Randers Amtsavis har tidligere berettet, at Hobros sportschef, Jens Hammer Sørensen, og Viborgs sportschef, Ole Nielsen, er blandt favoritterne.
Avisen mener dog ikke, at Randers har været i kontakt med Jens Hammer Sørensen. Derimod vurderer flere anonyme kilder over for Randers Amtsavis, at Ole Nielsen er favorit til jobbet.
Den nu tidligere sportsdirektør Peter Christiansen begynder til marts hos ligakonkurrenten AGF.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned