Randers FC sender 2. divisionshold ud efter forlængelse
Marvin Pourié scorede to gange for Randers FC mod HIK. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Marvin Pourié kom ind og scorede to gange, da Randers FC efter besvær kom videre i pokalturneringen.
Randers FC kom tirsdag aften videre fra 3. runde i pokalturneringen i fodbold.
Men klubben fra Alka Superligaen måtte ud i forlænget spilletid, før holdet besejrede HIK fra 2. division med 3-1.
Jyderne kunne ikke finde målformlen i de første 90 minutter, men i den forlængede spilletid fik publikum mål for entrépengene.
Indskiftede Marvin Pourié var på pletten to gange i første halvleg af den forlængede spilletid.
HIK, der ligger næstsidst i 2. divisions gruppe 1, var dog ikke besejret.
Kort før afslutningen på første halvleg af forlængelsen bankede Sebastian Lau bolden i nettet med en helflugter, så hjemmeholdet fik reduceret til 1-2.
Joel Allansson sørgede dog for at lukke kampen for Randers FC med scoringen til 3-1.
Gæsterne sluttede med ti spillere, da Marko Mitrovic pådrog sig sin anden advarsel.
Randers-spilleren gik for voldsomt ind i en luftduel og røg derfor ud.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde