Randers FC slår pokaloverraskelse fra Danmarksserien ud
Randers-angriberen Al-Hadji Kamara fik rødt kort, da superligaholdet slog Viby IF ud af pokalen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Viby IF nåede frem til ottendedelsfinalen i pokalen, men det blev endestationen for holdet fra Danmarksserien.
Randers FC er videre til kvartfinalerne i den danske pokalturnering.
Det står klart, efter at superligaholdet onsdag aften vandt 2-0 ude over Viby IF, der spiller i Danmarksserien.
Viby havde egentlig fordel af hjemmebane, men klubben råder ikke over et lysanlæg og ønskede ikke at spille kampen tidligt om eftermiddagen, så opgøret var blevet rykket til Randers.
Der blev ikke scoret i første halvleg, så sensationen lurede for det lavest rangerede tilbageværende fodboldhold i Sydbank Pokalen.
Der var ikke mange chancer i kampen, men den største tilfaldt Randers, da Alhaji Kamara sparkede bolden på overliggeren midtvejs i halvlegen.
Og stillingen 0-0 holdt også et godt stykke ind i anden halvleg. Men så gik det galt for Viby.
Den indskiftede angriber Emil Riis scorede til 1-0 for Randers efter 66 minutter.
Randers blev efter 70 minutter svækket af en udvisning, da Kamara fik rødt kort.
Alligevel lykkedes det Randers at fordoble føringen efter et hjørnespark, hvor Riis igen blev noteret som målscorer.
Viby fik også en spiller udvist i slutminutterne, men da var kampen afgjort.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde