Randers henter Horsens-anfører til sommer
Mathias Nielsen (th.) kommer senest fra sommer til at optræde i lyseblåt, når han skifter til Randers FC. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mathias Nielsen skifter om et halvt år AC Horsens ud med Randers FC.
Superligaklubben Randers FC har været på rov hos ligarivalerne fra AC Horsens.
Horsens-anfører Mathias Nielsen skifter til sommer til Randers, bekræfter den kronjyske klub i en pressemeddelelse.
Mathias Nielsen er blevet udstyret med en treårig kontrakt.
- Vi er hele tiden på udkig efter spillere, som kan forstærke vores trup. Og da muligheden for at tilknytte Mathias opstod, var vi heller ikke i tvivl. Han kan dække flere forskellige positioner, hvilket er et stort plus, siger sportslig- og kommerciel direktør i Randers, Søren Pedersen.
I pressemeddelelsen skriver Randers, at defensivspilleren "som udgangspunkt" tiltræder til sommer, men tidligere mandag afviste Horsens-træner Bo Henriksen ikke, at anføreren kunne forlade klubben før.
På det tidspunkt havde Horsens meldt ud, at Mathias Nielsen forlader klubben senest til sommer.
- Jeg er blevet 27 år og befinder mig i min bedste fodboldalder, derfor føler jeg mig klar til at tage næste skridt i min karriere, siger Mathias Nielsen.
Randers overvintrer på Superligaens sjetteplads, men Horsens indtager ottendepladsen. Der er dog kun et enkelt point imellem de to hold.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde