Randers henter sydafrikansk landsholdsspiller
Superligaklubben Randers FC har forstærket sig med midtbanespilleren Mandla Masango (th) Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Randers FC forstærker sin midtbane med den sydafrikanske landsholdsspiller Mandla Masango i de næste tre år.
Superligaklubben Randers FC har forstærket sig med midtbanespilleren Mandla Masango, der er sydafrikansk landsholdsspiller.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Den 26-årige sydafrikaner kommer på en fri transfer fra klubben Kaizer Chiefs, hvor han har spillet hele sin seniorkarriere.
Randers FC's cheftræner Colin Todd ser frem til at byde sydafrikaneren velkommen.
- Han er en lidt anderledes type offensivspiller end dem, vi i forvejen råder over. Han har evnen til at holde forsvarsspillere travlt beskæftiget med fart og en god kontrol over bolden.
- Mandla giver vores trup en ny spændende dimension, og jeg tror også, at han vil blive spændende at følge for vores tilhængere, siger Colin Todd i pressemeddelelsen.
Mandla Masango var blandt andet med på Sydafrikas landshold ved Africa Cup of Nations tidligere på året, og han er i alt noteret for 13 landskampe som senior. Tidligere har han deltaget på sydafrikanske ungdomslandshold.
Randers FC har indledt efteråret i Alka Superligaen med fire point i de første tre kampe.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub