Randers HK har udspillet sin rolle i dette års Champions League-turnering allerede i det indledende gruppespil. Søndag tabte holdet på udebane 22-28 til den rumænske storklub Oltchim Valcea og har dermed ikke længere mulighed for at spille sig videre i turneringen.
Gruppens to øverste pladser indtages af den norske storklub Larvik, der har vundet alle sine kampe i turneringen og må regnes som favorit til at spille sig frem til finalen, samt netop Valcea, der ikke længere kan indhentes af hverken franske Toulon eller Randers.
Randers var uden en skadet Mette Melgaard, og hun var stærkt savnet i forsvaret. Selvom der ikke blev scoret så mange mål i kampen, så kunne hjemmeholdet - især i kampens indledning - score efter behag.
Og i den anden ende havde Randers store problemer med at spille sig gennem i det etablerede angrebsspil, hvorfor der gik lang tid, før holdet i det hele taget kom på måltavlen.
Ved pausen var Randers HK bagud med 9-12, og i anden halvleg sørgede hjemmeholdet blot for at holde jyderne på afstand uden at spille sig helt ud.
Tidligere søndag vandt turneringens andet danske hold, Viborg HK, med 37-33 over svenske Sävehof. Viborg kan dermed med en storsejr på minimum otte mål i den sidste gruppekamp mod russiske Dinamo spille sig videre.
Randers HK skal i sin sidste gruppekamp møde Toulon og vinderen af den kamp snupper gruppens tredjeplads og fortsætter dermed det europæiske liv i Cup Winners Cup
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker