Randers HK får omsider point i Champions League
Foto: Lars Rasborg /Scanpix
Lars Rasborg /Scanpix
Randers HK får svært ved at gå videre til semifinalerne i håndboldkvindernes Champions League-turnering.
Det står fast efter lørdagens 20-20-resultat på hjemmebane mod de forsvarende mestre fra Buducnost i hovedrundens gruppespil.
Det lignede i slutfasen Randers-holdets fjerde nederlag ud af fire mulige i gruppe 1, men et flot comeback i slutfasen sikrede det danske mesterhold det første point i hovedrunden.
Randers-holdet var ellers foran med 11-8 ved pausen. Blandt andet den brasilianske stjernekeeper Chana Mason leverede en flot indsats for værterne, men både hun og resten af Randers-holdet faldt lidt i niveau efter pausen.
I anden halvleg fik montenegrinerne også bedre styr på spillet, og især i forsvaret stod gæsterne godt.
Hjemmeholdet var foran 13-10, inden Buducnost for alvor kom i gang. Lige pludselig var Randers HK bagud med 14-17.
På forunderlig vis løb gæsterne ind i en periode med 10 målløse minutter, og det udnyttede Randers HK.
I undertal gik hjemmeholdet fra 18-19 til at føre 20-19, inden Buducnost scorede kampens sidste mål.
Randers HK ligger sidst i gruppen, og foran sig har danskerne Buducnost, norske Larvik og Györ fra Ungarn.
Györ fører an med otte point, Larvik har fire, mens Buducnost har tre. Randers HK skal vinde sine sidste to kampe for at have en chance for avancement.
Om en uge gæster Larvik Danmark, mens Randers HK i sidste spillerunde skal på en meget svær tur til Györ i Ungarn.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde