Randers HK henter landsholdsmålmand i Odense
Cecilie Greve skifter fra næste sæson fra HC Odense til Randers HK.
Randers HK har hentet forstærkning til næste sæson i Boxer Dameligaen i håndbold.
Jyderne henter landsholdsmålmanden Cecilie Greve i HC Odense. I Randers skal hun og Marianne Lundsby danne målmandsduo.
- Cecilie Greve er en spændende målvogter med et kæmpe potentiale, og så er hun et godt match til Marianne Lundsby, siger Randers HK's direktør, Jens Jørgen Andersen, til klubbens hjemmeside.
- Med hver deres spillestil og deres spidskompetencer er der ingen tvivl om, at de kommer til at supplere hinanden rigtigt godt.
- Vi har nu to stærke målvogtere, der skal være med til at spille Randers HK tilbage til toppen af dansk håndbold, siger direktøren.
23-årige Cecilie Greve fik landsholdsdebut i 2012, og hun var samme år med ved EM.
I 2013 deltog hun ved VM for det danske landshold, der vandt bronze ved den lejlighed.
Cecilie Greve, der har spillet 31 A-landskampe, har fået en kontrakt på to år med Randers HK.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned