Randers HK henter målvogter i Aalborg
Håndboldklubben Randers HK har fundet en afløser for Chana Masson, der har valgt at fortsætte karrieren i Viborg HK.
En uge efter nyheden om et farvel til Masson, kan Randers torsdag meddele, at man til sommer siger goddag til den serbiskfødte målvogter Ana Voici, som randrusianerne henter i Aalborg DH.
- Vi er utrolig glade for, at det er lykkes os at finde en rutineret målvogter, som vi ved kan stå på mål på et højt niveau.
- Jeg hentede tidligere Ana Voicic til Aalborg, så jeg har gode erfaringer med hende - både som spiller og som menneske, siger Randers-træner Jan Leslie i en pressemeddelelse.
Ana Voicic er for nylig blevet mor, men hun er tilbage i Aalborg DH-målet. Nu ser hun frem til at skifte til Randers, hvor hun forventer at spille med om DM-guldet.
- Det bliver utroligt spændende med nye udfordringer i Randers HK.
- Jeg er ikke i tvivl om, at Randers HK også næste år er i toppen af ligaen, så derfor havde jeg ingen betænkeligheder, da min agent kontaktede mig med mulighederne i Randers HK, siger Ana Voicic.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet