Ud over, at Katrine Fruelund stopper til sommer, fortæller klubben også, at man har accepteret at lade tyskerne Nina Wörz og Susann Müller smutte et år før kontraktudløb.
Til gengæld har klubben fået et beløb af de to spilleres kommende klub som kompensation.
- Det er ikke noget, vi bliver rige af. Men der er tale om en pæn kompensation, siger klubbens formand Peter Møller Lassen til Randers Amtsavis.
De to spillere, der danner par uden for banen, rejser ifølge Ekstra Bladet efter alt at dømme til Krim Ljubljana i Slovenien.
Wörz, der har spillet i Randers i fem år, siger dog, at hun har haft en fantastisk tid i klubben.
- Klubben og fansene vil altid være en del af mig. Jeg er også nået til et punkt, hvor det er tid til at søge nye udfordringer, og jeg er meget glad for, at klubben har indvilliget i at give os begge chancen for at komme videre, siger hun.
Randers Amtsavis mener at vide, at afløserne allerede er kørt i stilling. Den spanske playmaker og VM-bronzevinder Macarena Aguilar skulle blandt andet være klar på et skifte til den danske liga.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde