Randers HK stryger til tops med sejr over SK Aarhus
Håndboldkvinderne fra Randers vandt lørdag hjemme over SK Aarhus og fører nu ligaen foran Esbjerg og FCM.
De har endnu ikke tabt i ligaen i denne sæson, håndboldkvinderne fra Randers, og det blev lørdag belønnet med et hop helt op til duksepladsen i kvindernes håndboldliga.
Randrusianerne vandt hjemme 25-22 over SK Aarhus og med den sejr går Randers forbi både Esbjerg og FC Midtjylland, der begge er noteret for 10 point i seks kampe.
11 point lyder høsten for Randers HK, som har vundet fem af sæsonens seks første kampe og spillet en enkelt kamp uafgjort.
Det var ellers de aarhusianske gæster, der kom bedst fra land lørdag. SK Aarhus gik til pause med en 12-10-føring, men hjemmeholdets spillere vendte tingene på hovedet og kunne juble i omklædningsrummet.
Traditionsklubben Viborg hentede en pligtsejr på 31-19 ude over bundproppen Sønderjyske, der ser ud til at få en meget svær sæson. Sønderjyderne har stadig sæsonens første point til gode.
De to point var tiltrængt for viborgenserne, der langt fra har et hold på tidligere tiders høje niveau. Sejren var den anden i sæsonen for Viborg, der blot har hentet fem point i seks kampe.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde