Efter det skuffende nederlag mod Metz for fjorten dage siden svarede Randers HK's håndboldkvinder flot igen på hjemmebane i Champions League med en sejr på 39-32 over østrigske Hypo Niederösterreich.
Randers vandt kun det første opgør i Wien med et enkelt mål, men søndagens returkamp var afgjort længe før slutfløjtet.
Hjemmeholdet spillede godt nok meget ujævnt og var et par gange undervejs ved at sætte store føringer til, men hver gang lykkedes det at få samlet tropperne igen og holde det østrigske hold på afstand.
Det skyldtes ikke mindst, at Hypo-spillerne - hvoraf syv har brasiliansk pas - sløsede en del og smed enormt mange bolde væk på tekniske fejl.
Randers-holdet var langt mere bold- og træfsikkert og havde ikke de store problemer med at spille sig igennem østrigernes forsvar, hvad 39 scoringer i alt i de 60 minutter da også understreger.
DM-sølvvinderne har hentet tre sejre i fire kampe. Sejren over Hypo betyder, at østrigerne er ude af kampen om en plads i næste runde.
Randrusianerne kan derimod formentlig nøjes med en sejr i Metz i den sidste gruppekamp for at sikre sig adgang til næste gruppespil.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde