Randers HK var igen chanceløs mod Larvik

Hjemmebanen gjorde ingen mirakler for Randers HK, som tabte endnu et Champions League-opgør mod de norske favoritter fra Larvik med de signifikante cifre 20-38.

Dermed har det norske mesterhold cementeret dets førsteplads i gruppe C, mens det tegner tæt på sort for Randers HK, som indtager bundpladsen efter Toulon og Oltchim Valcea.

Larviks målmaskine malede løs i vanlig høj frekvens fra kampens første fløjt. Pausestillingen på 13-20 i norsk favør fortalte alt om et lidt for langsomt dansk angreb, mens nordmændene var konsekvente i forsvaret og overrumplende i omstillingsspillet.

Nordmændenes stjernespiller Gro Hammerseng måtte ellers melde fra kort inden opgøret, men det kostede ikke den norske storklub problemer. Gro Hammerseng har dannet par med holdkammeraten Katja Nyberg, men de to spillere har netop meddelt, at de er gået fra hinanden, og Nyberg har været sygemeldt af samme årsag.

Larvik har vundet den hjemlige liga de seneste seks sæsoner. Larvik nåede semifinalen i Champions League i fjor, og holdet regnes af flere som favorit i den europæiske mesterturnering i år

/ritzau/

Randers HK led nyt nederlag til Larvik, hvilket efterlader kronjyderne med små chancer i Champions League.

Offentliggjort Sidst opdateret