Randers vandt hjemme 4-0 over nordirske Linfield i første kvalifikationsrunde af den nye klubturnering Europa League.
Randers gav sig selv og Danmark en flot debut i den nye klubturnering Europa League, som afløser fodboldens Uefa Cup fra denne sæson. Kronjyderne vandt således 4-0 i opgøret på hjemmebane mod Linfield fra Nordirland.
Søren Berg sparkede hjemmeholdet i gang, da han efter en god halv times spil gjorde det til 1-0. Kort efter pausen øgede Tidiane Sane Randers-føringen, og med to mål indenfor et minut sørgede Marc Nygaard og nyindkøbte Kasper Lorentzen for, at returkampen om en uge bør blive en formsag for de lyseblå.
Blandt de øvrige hold, der allerede nu synes sikre på en plads i anden kvalifikationsrunde, er finske FC Lahti, der vandt 4-1 hjemme over albanske Dinamo Tirana. Også cypriotiske Anorthosis, der i sidste sæson spillede med i Champions League-gruppespillet, er godt på vej efter en 5-0-sejr over Käerjeng fra Luxembourg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker